Hvad er Risk Management?
Risk Management, eller risikostyring, er en vigtig proces i alle virksomheder. Det skal give input til at virksomheden kan tage beslutninger på et oplyst grundlag ligesom det skal hjælpe med at virksomheden succesfuldt opnår sine forretningsmål.
Risikostyringen består typisk af aktiviteter der hjælper med at identificere, måle og analysere, og håndtere potentielle risici, som kan påvirke en virksomheds evne til at opnå sine forretningsmæssige mål. Risikostyringen skal ikke kun fokusere på den negative konsekvens med også arbejde med sandsynligheden for positive konsekvenser ved risici. Dette inkluderer risici i forretningsprocesser og aktiviteter, IT-systemer, og i samarbejdet med medarbejdere, leverandører, og samarbejdspartnere.
Grundlæggende i risikostyring
Risikostyring handler om at etablere en kultur og processer for at identificere, måle og analysere om virksomheden kan acceptere dem eller de skal nedbringes. Risikostyringen dækker alle elementer lige fra understøttelse af strategiske beslutninger, produktlanceringer til informations- og IT-sikkerhed.
Hvorfor er risikostyring vigtigt
En effektiv strategi for risikostyring sikrer en afstemt balance mellem at tage risiko og begrænse sandsynligheden og konsekvensen for den indtræffer. Målet med risikostyringen er at beskytte organisationen i forhold til lovgivningsmæssige brud, finansielle tab, tab af omdømme og tab af driftsmæssig effektivitet. Med de rette rammer, metoder, processer og kultur kan en virksomhed aktivt arbejde med risikostyringen som en del af deres beslutningsgrundlag og dermed optimere sandsynligheden for at opnå deres forretningsmæssige mål.
Konklusion
Risikostyring er en integreret del af enhver succesfuld virksomhed. Ved at løbende forstå og effektivt styre og håndtere risici, kan virksomheder navigere sikkert i et oplyst og skiftende miljø og maksimere deres chance for succes.